Forløbet
Så skal vi ud i kravlegården hvor vi skal afprøve det praktiske, såsom hvordan man starter bilen, finde koblingspunktet, igangsætning og standsning.
Efter kravlegården skal vi ud på vejen. Den første gang vi kører på vejen, kører vi en tur på landet så det bliver en hyggelig start.
Derefter kører teorilektionerne og lektioner på vejen, sammen hånd i hånd. Det betyder at det vi lærer i teorilokalet, afprøver og øver vi på vejene.
På et tidspunkt i forløbet skal teoriprøven beståes. Det er 25 spørgsmål der skal svares på og der må maks være 5 fejl.
For at øve og køre i en bil under vanskelige forhold, skal vi også en tur på glatbane, hvor vi skal øve at bremse rigtigt når der er vand på vejene. Også når der er forhindringer.
Tilsidst når kørelæreren synes du er klar, indstiller han dig til en køreprøve.
Den består i at du kører en tur på ca. 25 min, mens en motorsagkyndig sidder ved siden af og vurderer dig.
Når køreprøven er slut får du med det samme at vide om du har bestået. Hvis du har, får du et midlertidigt kørekort du kan bruge med det samme.
